Musik i Senegal
af Peter Jensen
Rødderne i musikken i Senegal går ligesom i Mali tilbage
til de gamle griottraditioner i Mali-imperium i det 14. til 16.århundrede. Såvel
sangtradition som musikinstrumenter kan spores tilbage hertil. Betegnelsen
“griot” er af fransk oprindelse, “jali” på mandinka, “gewel” på
wolof og “gawlo” på Pulaar. I datidens kastedelte samfund tilhørte en
griot en bestemt kaste og var ofte tæt knyttet til de kongelige hoffer, hvor de
fungerede som diplomater, oversættere og først og fremmest bærere af den
mundtlige tradition. Til ceremonier var deres overblik over slægters navne og
forgreninger vigtige, når deres skulle ofres eller indgåes ægteskaber. De
blev også tillagt åndelige kræfter og var derfor betydningsfulde i samfundet.
Som sådan hørte udøvelse af musik til grioternes område og endnu i dag
understreges det, hvis en musiker er af griotafstamning.
Den traditionelle musik spiller i dag en mindre rolle i byerne, hvor den er
fortrængt af popmusikken, men i landområderne er den stadig en vigtig del af
de traditionelle ceremonier, der foregår i forbindelse familiefester, høst,
indvielse etc. Da musikken ikke blot er knyttet til sociale aktiviteter, men også
afhænger af hvem den er bestemt for ( krigere, jægere, kvinder) optræder den
i mange former.
Den traditionelle musiks instrumenter kan inddeles i følgende
grupper: strengeinstrumenter, blæseinstrumenter, trommer, xylofoner.
Strengeinstrumenter
Koraen betragtes som griotens instrument og træffes over
hele Vestafrika. Den er en krydsning mellem en harpe og en lut og har 21 strenge
fordelt i 2 rækker med 11 i en ene og 10 i den anden, der knipses med tommel-
og pegefingre på begge hænder. Andre harpetyper er i øvrigt almindeligt
udbredte i hele Afrika. Kora
Xalam
regnes også for et griot-instrument og findes også under betegnelser som
“ngoni” på bambara, “hoddu” på pulaar, og “konting” på mandinka.
Det har 3 til 5 strenge og betragtes som forløberen for banjoen.
Kroppen er skåret ud i træ i en bådform, oven på hvilken der er udspændt et
gedeskind. Ngoni
Blæseinstrumenter
Primitive blæseinstrumenter findes overalt og kan være
fremstillet af bambus- eller hirserør, horn fra okser eller trompeter
fremstillet af metal eller træ.
Trommer
Afrika er trommernes kontinent og de findes i Vestafrika i
mange varianter som kedel, cylindriske eller rammetrommer. Sædvanligvis stammer
skindet fra okser eller geder, undertiden fra vilde dyr som gazeller og zebraer.
Trommer har ikke blot været brugt som musikinstrumenter, men har også tjent
som kommunikationsmiddel mellem landsbyerne. Dertil fremstillede man store
trommer af træstammer, som dermed kunne veje flere hundrede kilo.
En udbredt tromme i Senegal er den lille tama, som let kan
stemmes om og ændre tonehøjde og derfor også kaldes “talende tromme”.
Djembe
er også en meget udbredt tromme i Vestafrika og har lige som tama’en skind fra ged,
spændt over rammen med læderbånd. Ofte bruges trommerne i rene
percussion-ensembler på op til 10 personer og sådanne tam-tam spil optræder
tit efter en koncert, der afløses af en flere timer lang improvisation mellem
slagtøjsinstrumenterne. Sådanne tam-tam optræder også ved ceremonielle
fester som f.eks bryllupper. Djembe
Djembe
Xylofoner
Primitive træxylofoner med op til 19 stave kaldes balofoner og optræder under
en lang række lokale navne. Træstavene er udspændt over en række græskar
(kalabas) der giver resonans til tonen, der frembringes med 2 træstikker.
Popmusik
På grund af
det franske kolonistyre frem til 1960 havde den senegalesiske befolkningen på
mange områder accepteret den europæiske/franske kultur. Først efter selvstændigheden
blev man bevidst om en egenkultur, ikke mindst takket være Senegals første præsident
Leopold Senghor såkaldte “negritude”. Betegnelsen udviklede han bl.a.
gennem sit forfatterskab, hvor han genopvækkede befolkningens opmærksomhed på
deres oprindelige kulturelle rødder. Den nationale egenkultur blev også
fremmet gennem en “authenticité”-kampagne som opmuntrede musikerne til at søge
de musikalske rødder og “genopdage” de traditionelle sange.
Samtidig skete der generelt i en række afrikanske lande en
stor musikalsk påvirkning fra cubansk musik, hvor ikke mindst den massive brug
af blæseinstrumenter sammen med cubanske rytmer forandrede den lokale musik. En
salsa-bølge ramte også en række lande, der fik nationale salsa-bands.
Elektriske instrumenter blev nu også
en del af lydbilledet, der i disse år forandrede ganske meget.
Det var således først op gennem 1960’erne at der
udviklede sig en senegalesisk popmusik-tradition, som bl.a. takket være navne
som Youssou N’Dour og Baba Maal har været med til at give verdensmusikken det
globale gennembrud.
Opblomstringen af lokal popmusiks har ligesom den senere
udvikling været koncentreret om hovedstaden Dakar, men der var på dette
tidspunkt ikke store muligheder for at indspille musikken, der først og
fremmest blev fremført på byens natklubber.
Et af de første banebrydende grupper var Star Band med
Ibra Kasse. På dette tidspunkt blev den musikalske inspiration hentet fra Cuba
og latinamerikansk musik i det hele taget, hvilket i øvrigt spilles med stor
iver stadigvæk. I takt med den stigende afrikanisering blev de latinamerikanske
rytmer blandet med wolof og mandinka-rytmer, hvor den “talende” tama-tromme
fik en central rolle. Orkestret inspirerede en række andre bands som Number One
du Senegal med Pape Seck og fra
1970 Orchestre Baobab, der sammen med Star Band var førende frem til 1977.
Dette år brød Star Bands yngste medlemmer, Youssou
N’Dour og rytmegruppen med resten af orkestret og dannede Etoile de Dakar, der
omgående kom til at stå som forbillede for den unge generation i det nye
selvstændige Senegal. Der brød dog hurtigt konflikter ud mellem de to
forsangere El Hadji Faye og Youssou N’Dour, der hver især oprettede to nye
grupper: El Hadji Faye fortsatte i Etoile 2000 mens Youssou N'Dour dannede Super
Etoile de Dakar. Trods sine kun 21 år tog han nu ansvaret ikke bare for
musikken men også for bandets PR og økonomiske sider. Musikalsk udviklede han
stilen fra Star Band med horn-sektionen og især de intense rytmer, hvor
polyrytmiske forløb mellem cubanske og afrikanske rytmer blev strakt til det
yderste, især på sabar-trommerne, mens disses normale grundrytme blev overført
til guitar og keyboard. Mbung mbung trommernes rytmer blev flyttet til
rytmeguitaren og denne perkussive brug med at overføre rytmiske mønstre fra
trommer til elektriske instrumenter blev betegnet mbalax og har siden været
kendetegnende for Youssou N’Dour og en lang række efterfølgeres musik.
Sideløbende med denne retning har andre grupper i højere grad søgt inspiration i den øvrige verdens
musik. Her har jazz og funk musikken inspireret grupper som Xalam, der bl.a. har
samarbejdet med Dizzy Gillespie og Rolling Stones. Deres musikalske karriere har
også i højere grad været i udlandet end i Senegal, hvor man havde svært ved
at tilpasse sig den rytmiske stil. En fusionsgruppe som Super Diamono hentede
inspiration hos såvel reggae, jazz og sufi-traditionen.
I 1990’erne
er rapmusikken også blevet populært og fremføres især på wolof, der i selve
sproget har mange megen retorik og alliterationer, der er velegnet til
rapmusikken. Undertiden indføjes engelske og franske ord, men det er
traditionelle rytmeinstrumenter der anvendes til de underliggende pulsangivelser
og rytmiske understregninger. Flere af de internationale grupper har indføjet
rapeffekter og været med til at rette opmærksomhed på navne som Positive
Black Soul.
Oversigt:
Generelle links til musik i Senegal:
africa-online
africanmusic.org
Music of the wolof of Senegal
links til musik i
Senegal generelt og links til en lang række kunstnere
Africando: Foregangsmænd for salsaens store udbredelse
i Senegal i 1960’erne. Africando
Baloba (Mélodie 1998)
Gombo salsa (Mélodie 1996)
Sabador (Mélodie 1994)
Africando (Melodie 1993)
Pascal Diatta og Sona Mane: Repræsentanter for
Balanta stilen fra den sydlige Casamance-provins.
Wasis Diop: har især i Frankrig, hvor han nu er
bosat, fået et gennembrud med “No Sant”. Synger på wolof og fransk. Wasis
Diop
Toxu (Polygram 1998
No sant (1995)
Hyènes
Paris Megamix
Etoile de Dakar: Bandet der har haft størst
indflydelse på moderne musik i Senegal.
Vol. 1: Dom Sou Nare Bakh (Touba/M. Diokhane, no suffix)
Vol. 2: Thiapathioly (Touba/M. Diokhane, no suffix)
Vol. 3: Yalay Doggal (Touba/M. Diokhane, no suffix)
Vol. 4: Xaley Etoile (Touba/M. Diokhane, no suffix)
Vol. 5: Maleo (Touba/M. Diokhane, no suffix)
Etoile 2000: Domineret af guitaristen Badou Ndiaye
og sangeren El
Hadji Faye.
Thiaroye (Sigi Musique
1997)
Coumba Gawlo: Kvindelig griotsanger som har forenet
den traditionelle griottradition med mbalax.
Yo male (BMG 1998)
Aldiana (Virgin 1996)
Accident
Saitaane
Dewenaty
Fatou Gewel: Søger også at forny den traditionelle
musik med brug af xalam, percussion og keyboard.
Henri Guillabert: En af Senegals førende
jazz-funk-musikere. Tidligere tangentspiller og arrangør i Xalam.
Kiné Lam:Senegals første kvindelige popstjerne. Søger
ligesom Coumba Gawlo at forene griot-kulturen med moderne stil.
Lemzo Diamono: Var tidligere guitarist i Super
Diamono , men søger her i bandet under hans navn en hårdere mbalax rytme. Super
Diamono Lemzo
Diamono
Nanga Def (avec Omar
Pene) (Syllart Sylaf 1998)
Direct from Dakar avec Omar Pene (Real World 1997)
Tiki Tiki avec Omar Pene (Syllart Sylaf 1997)
Thio Mbaye et Super Diamono (Syllart 1993)
People (1987)
Cheikh Anta Diop (Melodie)
Mam (Melodie)
video : Super Diamono (Melodie 1994)
Cheikh Lô: En af tidens førende musikere, der søger
at kombinere sufi mysticisme med nutidig musik. Står som en af de førende
musiker inden for den såkaldte “afro soft-rock” med en mere nedtonet
stemning og akustisk brug af instrumenter.
Ne La Thiass (World
Circuit 1996)
Ismael Lô: Begyndte sin karriere i Super Diamono og
er i dag en af de førende sangere. Ismael
Lô1 Ismael Lô2
Jammu Africa (1996)
Iso (Mango 1994)
Ismael Lo (1991)
Tajabone (Barclay 1991)
Diawar (Syllart 1989)
Natt (Syllart 1987)
Xiif (Celluloïd Melodie 1985)
Xalat (Celluloïd Melodie 1984)
Baaba Maal: Stammer fra det nordlige Senegal og
synger på Pulaar og er også i international sammenhæng i første række af
sangere fra Senegal. Baaba
Maal1 Baaba Maal2
Baaba Maal3
Nomad soul (Virgin
1998)
Firin' in Fouta (Mango 1994)
Lam Toro (Mango 1993)
Baayo (Mango 1991)
Taara (Syllart 1990)
Djam Leelii (Mango 1989)
Wango (1988)
Youssou N’Dour: Har i snart 3 årtier domineret
den senegalesiske popmusik. Udviklede den karakteristiske mbalax som et
cross-over mellem cubanske rytmer og blæserkor blandet med traditionel
afro-musik. Samarbejdet med Peter Gabriel og Neneh Cherry har været med til at
få den internationale verden til at placere ham som ikke blot en af Senegal,
men også Afrikas største sangere. Hans indspilningsstudie Xippi er et af
Afrikas bedst udstyrede studier. Udførlig diskografi: Youssou
N’Dour Youssou
N'Dour
Joko (2000)
Gainde - Voices from
the heart of Africa (World Network 1997)
The Guide (Columbia 1994)
Eyes open (Columbia 1992)
Set (Virgin 1990)
The Lion (Virgin 1989)
Djamil (inédits 1984-85) (Celluloïd 1984)
Immigré / Bitim rew (Celluloïd 1984)
Youssou N'Dour et le Super Etoile de Dakar
Vol. 1: Tabaski/ Ndakarou (Touba/M. Diokhane, no suffix)
Vol. 2: Ndakarou/ Xarit (Touba/M. Diokhane, no suffix)
Vol. 3: Independence (Touba/M. Diokhane, no suffix)
Vol. 4: Bandjoly Ndiaye (Touba/M. Diokhane, no suffix)
Vol. 5: Yalou (Ibrahima Sene, no suffix)
Vol. 6: Djamil (Ibrahima Sene, no suffix)
Vol. 7: Daby (Ibrahima Sene, no suffix)
Show a Abidjan Vol. 1 (no label, K008)
Show a Abidjan Vo. 2 (no label, K0010)
Diongoma (Mandingo MP122)
Vol. 8: Immigres/ Bitim Rew (Super Etoilede Dakar, no suffix)
Honda/ Live in Paris (Super Etoile de Dakar, no suffix)
Vol. 9: Africa/ Deebeub (Super Etoilede Dakar, no suffix)
Vol. 10: Ndobine (Super Etoilede Dakar, no suffix)
Vol. 11: Bekoor (Mbaye Gueye, no suffix)
Hors Serie: Barguedji (Ndiambour, no sffix)
Vol. 12: Jamm/ La Paix (Saprom, no suffix)
Vol. 13: Kocc Barma (Saprom, no suffix)
Vol. 14: Gainde (Saprom, no suffix)
Vol. 15: Set (Saprom, no suffix)
Vol. 15: Jamm (Saprom, no suffix)
Live Olympia (Studio 2000, no suffix)
Hors Serie: Remix (Saprom, no suffix)
Xippi (Alassane Diakhate, no siffix)
Special Noel (Saprom, no suffix)
Live Bir Sorano Juin 93, Vol. 1 (Studio 2000, no suffix)
Live Bir Sorano Juin 93, Vol. 2 (Studio 2000, no suffix)
Wommat (Talla Diagne, no suffix)
Dikkaat (Saprom, no suffix)
Diapason + 95 (Saprom, no suffix)
Diapason + Suite (Jololi 95)
Lii! (Jololi 96)
Orchestre Baobab:
Et af 1970’erne store dansebands, som var meget inspireret af cubanske
rytmer. Orchestre
Baobab Orchestre
Baobab
Roots and Fruit -
African Dancefloor Classics (Popular African Music 1999)
N'Wolof (Dakar Sound 1998)
Bamba (Stern's Africa 1993)
On verra ça - Paris sessions 1978 (World Circuit 1992)
Pirates Choice : the legendary 1982 session (World Circuit 1989)
Omar Pene & Super Diamono: Et meget populært
band i Dakars forstæder i 1980 frem til begyndelsen af 1990’erne. Reggae og
jazzinspireret musik, der er kombineret med traditionelle grooves. Super
Diamono
Positive Black Soul: Et af de førende rapbands i
Senegal med internationalt gennembrud.
Mansour Seck: En af Senegals store griotsangere, der
også har været læremester for Baaba Maal.
Yelayo (Stern's Records
1997)
N'der fouta tooro / vol. 2 (Stern's Records 1997)
N'der fouta tooro / vol. 1 (Stern's Records 1997)
Thione Seck: Forsanger i Orchestre Baobab, men har
også forsøgt med en solokarriere. Thione
Seck
Daaly (Syllart 1996)
Le pouvoir d'un coeur pur (1988)
Yow (Syllart 1983)
Star band de Dakar
Vol. 10: N'Deye N'Dongo (Soumbouya IK3029)
Vol. 11: Birame Penda Vagane (Soumbouya IK3029)
Vol. 12: Sala Bigue (Soumbouya IK3029)
Touré Kunda : Har forsøgt at integrere traditionel
Casamance-musik med mere populær musik fra Senegal og Europa. Har i dag stor
popularitet i Frankrig. Tourè
Kunda
The best of Toure Kouda (Arcade
1998)
Okunaya (1998)
The Toure Kounda collection (Sony Music 1997)
Mouslai (WEA 1996)
Karadindi (1992)
Souké (Paris concert) (Trema 1991)
Best of Toure Kounda (Melodie 1987)
Natalia (Melodie 1985)
Live (Melodie 1984)
Amadou tilo (Arcade 1983)
Touré Kouda 83-84 (Celluloïd)
Touré Kunda 81-82 (Celluloïd)
Xalam: Et af de tidligere pioneerbands, der fra 1970
hentede inspiration i jazzen. Xalam1
Xalem2
Wam Sabindam (1993)
Apartheid (Encore 1986)
Gorée (Celluloïd 1983)
Xarit